Nedenfor er citeret dels efter ”Pigedrømme – om danske påklædningsdukkers historie” skrevet af Birgitte Glob og Mette Winge, og hvad der er fundet på nettet.
Marie-dukkerne
”Marie-dukkerne blev lanceret i 1940 af kiksefabrikken Jensen & Møller. Kiksene var i rød-hvide pakker. De første Marie-dukker var tegnet af Dorte Kortzau.
Dorte Kortzau (1914-78) - var elev på tegneskolen Studio og hos maleren Peter Rostrup Bøyesen. Etablerede sig efter ansættelse på Berlingske Tidende 1933-43 som freelance-tegner med illustrationsopgaver for bl.a. Søndags BT, Hendes Verden, Flittige Hænder, Tidens Kvinder og Politiken samt for flere bogforlag og reklameopgaver for pige- og damekonfektion. Desuden tegnede hun postkort, julekalendere, engle, kravlenisser, poesibøger, glansbilleder og påklædningsdukker (1953-60 for Illustrationsforlaget).
Efter besættelsen trængte Store Marie og Lille Marie til en modernisering. Gerda Vinding påtog sig opgaven og tegnede de nye udgaver.
De nye Marie’r udkom fra 1946, muligvis allerede fra 1943 med sorte sløjfer til Marie’rne. Voksendukken ligner en dukke, tegnet af Ellis Møller Hansen. Dog blev hårfarven ændret; fra mørkt til blondt. Sorte Marie kom af indlysende grunde først til i familien efter chokoladerationeringens ophør i 1952.
I 1950 skete der igen en fornyelse, idet både sko og hårsløjferne blev røde. I 1955 ændrede dukkens stilling i forbindelse med endnu en revision. Og i 1960 kom så Store Marie igen med børn – også i en række ugeblade. Den sidste opdatering omfattede en modernisering af undertøjet, væk fra det fornuftige bomuldslook. Det sidste reklametryk bringes i 1964 i Ude og Hjemme.
I alt kom Store Marie i seks forskellige udgaver, Lille Marie i fire versioner, mens Sorte Marie måtte leve sin tilværelse igennem i en enkelt udgave.
Gerda Vindings dragter til kiksedukkerne var meget vellykkede, lige fra den lange serie i de traditionelle rød-hvide dragter i kikseemballagens farver til de efterhånden mere avanverede spadseredragter, kjoler og aftenkjoler, som bestemt ikke har været daglig påklædning rundt om i landet.
Voksendukken var med sine mindst 230 dragter den mest veludstyrede påklædningsdukke herhjemme. Alle piger havde Marie-dukker, samlede og byttede og mestrede at kopiere dragter i bedste Vinding-stil.
Der blev laver en klub Store Marieklubben med medlemskort, medlemsblad, Marie-ring, skoleskemaer (dog tegnet af Dorte Kortzau), billedlotteri og fødselsdagskort til medlemmerne – alt sammen egnet til at fastholde de små forbrugere af kiks. Et emblem med små kikseruller til at hefte på tøjet signalerede, at man var interesseret i at bytte med andre. Dukkernes popularitet var således enorm.
Påklædningsdukker kunne fås i arkene 1 – 15 hos købmændene. Der var også lagt dukker inden i kikserullerne, og fra 1949-52 var der to dukker og tøj – eller to sæt tøj i bladene Hjemmet og Familie Journalen. Senere også i Ude og Hjemme.”